CHIP – TRANSPONDER

 

Chip – transponder

 

For at køre løb, skal man have en chip til tidtagning.

Der er kommet en ny chip som har bedre holdbarhed og som ikke kræver abonnement - den kan købes her  https://shop.cyklingdanmark.dk/products/dcu-licens-chip

 

Chippen omtales også som en “transponder” i daglig tale.

Den gamle metode bliver stående lidt endnu 

 

Første gang, man køber en transponder, er følgende inkluderet i prisen:

 

     1.  Den fysiske transponder

 

     2.  Et års abonnement (der skal fornys løbende)

 

Køb af transponder

 

Køb chip (inkl. 1 års abonnement) på DCU’s shop på deres hjemmeside

 

Aktivering af transponder

 

Når transponderen er modtaget, aktiveres den således:

 

    1.  Gå ind på MyLaps

 

    2.  Klik på  “Download for ProChip FLEX” (kræver Windows 7, 8, 8.1 eller 10)

 

    3.  Start programmet

 

   4.   Indsæt transponderen i USB-port

 

   5.   Klik på “Activate”

 

Gem kvitteringen

 

Husk at gemme kvitteringen, da den er dokumentation for købet og nødvendig ift. reklamationer og garanti. Der er to års garanti (reklamationsret) på transponderen.

 

Placering af transponder på din cykel

 

Transponder placeres forneden på forgaflen

 

Fornyelse af abonnement (reaktivering)

 

Fornyelse af abonnement (også kaldet reaktivering af transponder) foregår ved at oprette en bruger-konto hos MyLaps.

 

Opret brugerkonto på  MyLaps.

 

Når du har oprettet en konto, kan du forny dit abonnement for 1, 2 eller 5 år.
 Du skal indtaste dine data og det nummer, der står på transponderen (transpondernummer).
 Når du har betalt, skal du huske at “aktivere” dit fornyede abonnement
 – det gør du ved at følge vejledningen i "Aktivering af transponder" (punkt 1 til 5)

 

Fejl på transponderen

 

Før du kontakter DCU om en transponder, der ikke virker korrekt, kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål i support FAQ til ProChip FLEX.

 

Support FAQ til ProChip FLEX.

 

Hvis chippen er defekt og under to år gammel, skal kvitteringen sendes til dcu@dcu-cykling.dk – herefter vil du modtage en mail med vejledning til bytte af transponder.